Hvad går det ud på?
Skindnøglering – workshop
I denne workshop får eleverne en introduktion til den grønlandske nationaldragt og dens betydning i vores kultur. Vi taler om, hvorfor nationaldragter bruges, hvornår de bæres, og hvor meget arbejde og håndværk der ligger bag at fremstille dem.
Herefter skal eleverne selv arbejde kreativt med skind og lave deres egen nøglering.
- Yngstetrinnet og mellemtrinnet arbejder med huller og lange skindstykker og laver små design.
- Ældstetrinnet får mulighed for at prøve avittat, en traditionel skindbrodering, som også bruges i nationaldragten.
Workshoppen giver eleverne en praktisk og kreativ oplevelse, hvor de både lærer om kunst, kultur og traditionelt håndværk. Den egner sig særligt godt til undervisning med fokus på lokale valg, kultur og identitet.
Eleverne får samtidig en større forståelse for, hvor meget tid, præcision og håndarbejde der kan ligge bag en nationaldragt.
Underviser: Sara Marie Berthelsen
Antal: max. en klasse (26 elever)
Hvor: Illorput
Bemærk: Ved en hel klasse opdeles klassen i to hold, hvor det ene hold har skindsyning, og det andet hold har keramik. Dvs. et forløb tager i alt 4 gange, for at hele klassen kommer igennem begge workshops. Begge dele foregår samtidigt i Illorput. (Læs mere om keramik her: I kan vælge mellem Tupilak (Tupilak Keramik Workshop), Qulleq (Qulleq Keramik Workshop), eller kopper: Lav et Krus)
Uge 1-2: Hold 1: Skindsyning
Hold 2: Keramik
Uge 3-4: Hold 1: Keramik
Hold 2: Skindsyning
Ved booking af workshoppen, bliver I kontaktet direkte via underviseren:
Sara Marie Berthelsen, email: qilertilik@outlook.dk