Hvad går det ud på?

Maria B. Kreutzmann vil snakke om sin egen baggrund og hvor interessen for monstre begyndte, om bogens Bestiarium Groenlandicas tilblivelse, og hvordan man egentligt fanger monstre i Grønland - og hvorfor et godt gys er essentielt i de lange vintermåneder.

Hun vil videre fortælle lidt om de forskellige monstre i Grønland, og fortælle om hvilke monstre man stadig kan møde i dag. Foredraget afrundes med en kort tegneworkshop, hvor børnene får mulighed for at tegne eller skrive om deres eget monster. 

Dansk, Engelsk, Emnedage, Religion og Filosofi

Trin 1:I første lektion fortæller Maria at være monsterjæger, om nogle af de mest kendte mytevæsener, og hvad deres funktion var. Der bliver vist billeder af væsenerne, og der er fokus på de sjoveste og ikke-gyselige af dem. I anden lektion skal børnene tegne deres eget mytevæsen.

Trin 2: i første lektion fortæller Maria om væsenerne og deres funktion, med lidt mere fokus på skræmme -ånderne. I anden lektion skal børnene tegne eller skrive om deres eget monster, med lidt mere fokus på at fortælle om baggrunden for det. De større klasser kan blive inddelt i grupper, alt efter aftale med lærer, og hvad lærer mener vil være bedst.

Trin 3: I første lektion fortæller Maria lidt mere ucensureret om væsenerne og deres funktion. I anden lektion fortsætter Maria med at fortælle, men børnene bliver inddelt i grupper, hvor de skal skrive en kort historie om et mytevæsen. En tegning af væsenet er et alternativ. I tredje lektion skal børnene fremlægge deres historie og/eller tegning.

  • Foredrag/Workshop skal bookes minimum 2 uger før det skal afholdes.
  • Det forventes at lærer står for inddeling af grupper i forvejen, så der ikke skal afsættes tid til det undervejs.
  • Der skal være mulighed for at storskærm/projektor, til at vise billeder.
  • Det forventes at lærer er til stede under alle sessioner. 

Foredraget lægger vægt på at skabe interesse for den grønlandske mytevæsener i børnehøjde, og give eleverne mulighed for at lære om både kulturen og vores historier, samtidig med at de får lov til at udforske og udfolde deres kreative evner.

De grønlandske mytevæsener er en blid appetitvækker  til vores fortællinger, og formålet er at give børnene smag på at lære mere om vores kultur og historie.

Privat Udbyder
54 57 71
2 lektioner
Dansk, Engelsk
Yngstetrin, Mellemtrin, Ældstetrin
Workshop