Med indsatsen ”Kulturrygsækken – en skoletjeneste” er det formålet at nå ud til skoleelever og børnehavebørn med kreative og kulturelle undervisningstilbud i deres hverdag. Kulturrygsækken er en koordinerende skoletjenesteorganisation, der formidler og understøtter de lokale kulturinstitutioner og kunstneres undervisningstilbud. Den er sat i verden for at understøtte og fremme de kreative og kulturelle fag i skolen og for at forbedre vilkårene omkring læreres brug af kunstnere og kulturinstitutioners undervisningstilbud. Det er ligeledes ambitionen at lægge op til brugen af kreative og kulturelle undervisningstilbud i tværfaglige undervisningsforløb, hvor fx en kreativ workshop inddrages i matematikundervisningen.

Kulturrygsækken består af denne hjemmeside, www.kulturikkut-isumassarsiorfik.sermersooq.gl, hvor du som lærer kan orientere dig i, hvilke undervisningstilbud, der er. Derudover består Kulturrygsækken af et Kulturrygsæk-netværk af interesserede aktører på området, som er en blanding af formidlere på kulturinstitutionerne, kunstnere og lærere.